Mad & madlavning

Kan du få mad for 100 kr. om ugen?

spaghetti

Mad er en fast udgift hver måned i den forstand at vi skal have noget mad, men det er også en meget variabel udgift da man kan finde store prisforskelle på fødevarer. Men er udgiften så variabel at du kan få mad for 100 kr. om ugen? Det har jeg besluttet mig for at finde ud af.

Før jeg går mere i dybden, skal det siges at dette projekt er lavet til 1 person skal kunne leve for 100 kr. på en uge. Alle priser på fødevarer er hentet fra Rema 1000 den 31. maj 2020, og ingen af priserne er tilbudspriser. Det er altid de billigste fødevarer der er valgt og uden fokus på økologi, sundhed og allergier eller lignende.

Hvad skal du spise?

Det første jeg gjorde var at finde ud af hvad jeg ville spise til morgenmad, frokost og aftensmad, og for at minimere omkostningerne bliver det dagens 3 eneste måltider.

Morgenmad:

  • Havregrød – Hver dag

Frokost:

  • Rugbrød med leverpostej og agurk – Hver dag

Aftensmad:

  • Spaghetti med kødsovs – 4 dage
  • Ris med kyllingepølser – 3 dage

Indkøbsliste

Jeg går ud fra at du, ligesom jeg selv, har nogle ingredienser i forvejen og derfor regnes de ikke med i udgifterne. De ingredienser er: salt, peber, olie, vand.

  • Havregryn – 8,95 kr./stk.
  • Rugbrød x2 – 6,50 kr./stk.
  • Leverpostej – 9,95 kr./bk.
  • Agurk – 6,00 kr./stk.
  • Spaghetti – 6,50 kr./pk.
  • Hakket oksekød – 24,95 kr./stk.
  • Hakkede tomater (dåsetomat) x2 – 3,95 kr./stk.
  • Ris – 7,95 kr./pk.
  • Bouillonterninger – 4,95 kr./pk.
  • Kyllingepølser – 10,95 kr./pk.

Disse indkøb giver i alt en udgift på 100,10 kr. en overskridelse af budgettet på 10 øre. Du kan altså næsten få mad til en uge for 100 kr. Betaler du kontant vil supermarkedet runde ned, og dermed bliver det altså kun 100 kr for en uge.

Opskrifter på maden

Det er ikke de lækreste og mest luksuriøse opskrifter, men det smager ok og det betyder at du kan holde et super lavt budget i en hel uge.

Morgenmad: Havregrød opskrift

Alle dage starter med en portion havregrød. Den ene havregrynspakke du køber skal holde til hele ugen, så sørg som minimum for at dele den i 7 lige store dele.

Ingredienser:

  • Havregryn
  • Vand
  • Salt

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle ingredienser i en gryde.
  2. Varm på middelvarme til grøden koger og har fået en grødet konsistens.
  3. Er det for tyk kan du evt. tilsætte lidt mere vand. Er den for tynd, så kan du koge den lidt længere, men pas på den ikke brænder på.

Frokost: Leverpostejmad med agurk

Man skal ikke være videnskabsmand for at lave en leverpostejsmad, så det tænker jeg du har styr på. Lav dig selv to skiver med leverpostej. Lav hellere et lidt for tyndt lag i starten af ugen end et lidt for tykt lag, så der ikke er mere leverpostej tilbage. Pynt maden med agurkeskiver for udseendets og smagens skyld.

Aftensmad 1: Spaghetti med kødsovs

Det er ved aftensmaden at du forkæler dig selv under denne spartanske uge. Den første ret er spaghetti med kødsovs. Det er vigtig at du køber spaghetti og ikke pasta, da man får langt mere spaghetti for pengene. Alle ingredienser til denne ret skal deles i fire da retten skal holde til 4 dage.

Tip: du kan lave hele kødsovsen på en gang, og få den til at holde 4 dage.

Spaghetti med kødsovs:

  • Spaghetti
  • Hakket oksekød
  • Dåsetomater
  • Bouillonterning

Fremgangsmåde:

  1. Sæt noget vand i kog til spaghettien. Når det koger tilsættes ¼ af spaghetti-pakken. Følg anvisninger for kogetid på pakken.
  2. Steg oksekødet af i en gryde i noget madolie.
  3. Hæl dåsetomater ned til kødet.
  4. Opløs en bouillonterning i lidt kogt vand og hæld ned til kødsovsen.
  5. Lad den simre lidt og smag til med salt og peber.

Aftensmad 2: Ris med kyllingepølser

Den anden ret, som du skal spise 3 gange i løbet af ugen er ris med kyllingepølser. Ingredienserne hertil skal altså dele i 3 portioner. Du får højst sandsynlig ikke brug for alle ris, men så har du til et nødstilfælde hvis du er sulten. Her er det vigtigt at du købe parboiled ris, da det er de billigste.

Ingredienser:

  • Ris
  • Kyllingepølser
  • Bouillonterning

Fremgangsmåde:

  1. Følg anvisninger på ris-pakken og kog den angivet mængde vand. Tilsæt ris når det koger. Vil du give risene ekstra smag, så tilsæt en bouillonterning når vandet koger.
  2. Steg kyllingepølserne i lidt olie på en pande.
  3. Anret ris på en tallerken med kyllingepølser ovenpå.

Nu har du fremgangsmåden til en uges mad for 100 kr. God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comment*

Name*

Website

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk